Forbud mod cannabis bunder i pseudovidenskab og racisme

Et TV der viser en sort og hvid spiral

Der mangler videnskabelig evidens for brugen af medicinsk cannabis.[1] Sådan lyder det afgørende argument for, hvorfor lægeforeningen forholder sig kritisk i diskussionen om en legalisering. Men den absurde historie bag, hvorfor man i sin tid valgte at forbyde cannabis, er i sig selv et udtryk for en uvidenskabelig proces baseret på fordomme og propaganda.

Vi skal tilbage til 1930’ernes USA. En propagandafilm kaldet Reefer Madness (1936), som på dansk kunne oversættes til joint-vanvid, skildrer, hvordan tre onde hashhandlere lokker uskyldige teenagere ud i et liv med afhængighed og forfald. De går til fester, hører jazz og ryger joints – det kan kun gå galt.

Filmen indfanger fuldstændig essensen af datidens kampagne mod marihuana, som blev iværksat af den amerikanske diplomat Harry J. Anslinger. En kampagne, der blev drevet frem af pseudovidenskab og racistisk retorik.

Forbuddets oprindelse

I 1800-tallet var der ingen offentlige restriktioner på salg og besiddelse af cannabis i USA. Hamp blev brugt til fremstilling af tøj, papir og reb, ligesom det også blev anvendt i medicinsk sammenhæng. At ryge cannabis for fornøjelsens skyld var dog ikke noget, der var særlig udbredt.

Som følge af politiske uroligheder i deres hjemland flygtede mange mexicanere til USA i begyndelsen af 1900-tallet. Med sig bragte de en praksis om at ryge cannabis rekreativt. Og der skulle ikke gå længe, før medierne begyndte at bringe en strøm af sensationelle overskrifter, der omtalte stoffet under dets spanske navn marihuana.

I kampagner mod stoffer blev der bevidst spillet på relationen mellem mexicanere og cannabis, og senere blev stoffet ligeledes forbundet med vestindiske immigranter og afroamerikanere. Og det var brænde til bålet for tidens fremmedfjendske tendenser.

Den dybe økonomisk krise i 1930’erne førte til en yderligere folkelig foragt mod indvandrere og minoritetsgrupper, og samtidig voksede frygten mod det stof, man associerede med dem. Det banede vejen for en række af pseudovidenskabelige undersøgelser, som forbandt cannabis med vold, kriminalitet og andre former for social afvigelse.

Den føromtalte Anslinger spillede ivrigt på tidens frygt med en række bizarre udtalelser såsom “Joints får de mørkeste til at tro, at de er ligeså gode som hvide mænd”, “Du ryger en joint, og det er sandsynligt, at du vil dræbe din bror”, og den mest ejendommelige:

“Det er i alt 100.000 marihuana-rygere i USA, og de fleste er negere, spaniere, filippinere og entertainere. Deres sataniske musik, jazz og swing, er et resultat af brugen af marihuana. Denne marihuana er skyld i, at hvide kvinder søger seksuelle relationer med negere, entertainere og alle mulige andre”[2],[3]

Fra mediernes side blev der ligeledes propaganderet mod cannabis. Reefer Madness var blot én af flere propagandafilm mod marihuana, som udkom i 1930’erne. Et andet eksempel er filmen Marihuana (1936) med den fangende catchphrase “The Weed with Roots in Hell”.

Selvom der ikke fandtes noget videnskabeligt belæg for det skræmmebillede, der blev fremsat i offentligheden, blev det folkelige og politiske pres til sidst så stort, at man valgte at indsætte et forbud mod cannabis. Med The Marihuana Tax Act fra 1937 blev cannabis således gjort ulovligt i USA.

Læger og forskere var imod et forbud

Forbuddet blev indført, selvom både læger og forskere forholdt sig kritisk mod loven, som beskattede handel med cannabis så hårdt, at det praktisk talt blev umuligt at forske i plantens medicinske potentiale.

I den forbindelse påpegede The American Medical Association i 1937, at beskatningen af medicinsk cannabis var helt urimelig, idet der ikke fandtes noget belæg for at knytte afhængighed af marihuana til den medicinske brug af cannabis.[4]

På baggrund af en stor undersøgelse af psykiatriske indlæggelser og kriminalsager fremlagde en overlæge i psykiatri, Walter Bromberg, endda bevis for, at cannabis hverken kunne fungere som en primær faktor i udviklingen af psykoser, ligesom stoffet ikke havde øget kriminelle tendenser hos den enkelte eller været skyld i mord og seksuelle overgreb, som det ellers var blevet påstået.

Trods opråbet fra den videnskabelige verden, stod forbuddet dog ved sin magt. Og med dette forbud stoppede en ellers lovende forskning i cannabisplantens medicinske potentiale.

FN og Danmark indfører forbud

I begyndelsen af 1960’erne fik Anslinger succes med en anmodning om, at forene alle FN-landes regler om euforisende stoffer i én samlet lov. Dette resulterede i FN’s Single Convention on Narcotic Drugs, som i 1961 gjorde det ulovligt at dyrke, sælge og besidde cannabis i 150 lande.

Det danske folketing tilpassede umiddelbart efter den danske lov og indsatte et totalforbud mod cannabis. Dette skete, uden at man fik tilsendt nogen videnskabelige undersøgelser, som understøttede behovet for et forbud, og uden at man selv undersøgte, hvorvidt der reelt var et behov for et cannabisforbud i Danmark.

Konklusion

Kriminaliseringen af cannabis har bidraget til at marginalisere syge mennesker, som selvmedicinerer sig selv med cannabis. Mange af disse mennesker risikerer tilmed at indtage al for stærk eller farlig medicin, idet der ikke føres kvalitetskontrol med den cannabis, der handles med på det sorte marked.

Oven i købet er forbuddet en af hovedårsagerne til et massivt hul i vores viden omkring cannabis’ medicinske potentiale. Det har både gjort det juridisk og økonomisk problematisk at forske i planten.

Det er derfor ikke overraskende, at læger i dag efterspørger mere viden og forskning på området. Her er uden tvivl tale om et reelt behov. Vi har stadig ikke en fyldestgørende viden om, hvordan cannabis anvendes bedst muligt i medicinsk sammenhæng, hvordan det bedst doseres, og hvilke sygdomme og lidelser det kan afhjælpe.

Vi ved dog, at mange patienter har oplevet en positiv effekt af cannabis på egen krop. Alligevel modsætter lægeforeningen sig en legalisering af cannabis i videnskabens navn, men det virker, som om de har glemt, at der aldrig var videnskabeligt belæg for at forbyde det i første omgang.

[1] https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/laegeforeningen-efter-hoering-om-medicinsk-cannabis-der-mangler-stadig-evidens

[2] Egen oversættelse

[3] https://www.cbsnews.com/news/column-war-on-drugs-merely-fights-the-symptoms-of-a-faulty-system/

[4] Sheila Jones: “Opdagelsen af medicinsk cannabis”, Stofbladet 2017

Skriv et svar