Historien om medicinsk cannabis

Historien om medicinsk cannabis. Bønder høster hampmark

Diskussioner om medicinsk cannabis er ofte præget af så mange stærke holdninger og følelser, at man skulle tro, at brugen af cannabis i medicinsk sammenhæng var et nyt fænomen. Men faktisk går historien mere en 6000 år tilbage.

Cannabisplanten, med det latinske navn Cannabis Sativa, er blandt de første planter, der er blevet dyrket af mennesket. Det tidligste bevis, man har fundet for brugen af cannabis, stammer fra Kina i år 4000 f.kr. I det antikke Kina blev cannabis betragtet som blandt de fem vigtigste afgrøder, og planten blev brugt i stor stil til blandt andet fremstilling af reb, tekstil, papir og olie.

Den første optegnelse af brugen af cannabis i medicinsk sammenhæng kan findes i verdens ældste fortegnelse over lægemidler – den kinesiske farmakopé Pen-ts’ao Ching. Selvom den først blev nedskrevet mellem år 0-100 e.kr., tilskrives den kejser Shen-nung, som regerede i år 2700 f.kr.

I Pen-ts’ao Ching bliver cannabis angivet som et middel til lindring af over 100 lidelser, blandt andet reumatiske smerter, gigt, forstoppelse og malaria.

Hinduismens hellige plante

I takt med at cannabis blev mere og mere udbredt i Kina, spredte det sig også til andre lande. I år 1000 f.kr. nåede planten til Indien, hvor man hurtigt begyndte at anvende den til både medicinsk og rekreativt brug.

I Atharva Veda, et af hinduismens hellige skrifter, bliver cannabis beskrevet som en hellig plante, og der hedder sig, at der bor en skytsengel i dens blade.

Gennem brugen af cannabis i religiøs sammenhæng, fik man øjnene op for plantens egenskaber som et smertestillende, krampeberoligende, bedøvende, antibiotisk og antiinflammatorisk middel. Disse egenskaber gjorde cannabis egnet til at behandle en lang række sygdomme som f.eks. epilepsi, rabies, angst og inflammatoriske gigtsygdomme.

Medicinsk cannabis i Persien og Arabien

I Medicinens Kanon fra 1025 opsummerer den indflydelsesrige persiske læge Avicenna, hvad man på det tidspunkt vidste om cannabis. Her kan man blandt andet læse, at det anses for at være en effektiv behandling for gigt, væskeophobninger, inficerede sår og alvorlige hovedpiner.

I arabisk medicin mente man, at cannabis kan kurere epilepsi. I år 1464 skriver arabiske forfatter al-Badri f.eks. om, hvordan en kammerherres epileptiske søn var blevet kureret ved hjælp af cannabisblade.

I 1300-tallet bragte arabiske handelsmænd cannabis fra Indien til Afrika. I Afrika blev planten anvendt som en kur mod blandt andet malaria, feber, astma og dysenteri. Gennem slavehandel nåede cannabis videre til Sydamerika i 1500-tallet.

Medicinsk cannabis i Vesten

Den irske læge William O’Shaughnessy introducerede i 1839 cannabis til vestlig medicin, da han udgav artiklen ’Om præparater af indisk hamp eller Gunjah’. Selv var O’Shaughnessy blevet bekendt med cannabis, da han arbejdede som læge i Indien og observerede, hvordan det blev brugt til medicinsk og rekreativt brug.

O’Shaghnessy blev hurtigt interesseret i plantens medicinske egenskaber og begyndte derfor at studere den indiske litteratur på området. Indledningsvis testede han plantens effekter i forskellige forsøg med dyr, og derefter gik han over til at afprøve effekten på patienter med blandt andet rabies, gigt og stivkrampe. Her opdagede han, at langt de fleste patienter opnåede bedring, selvom det ikke var alle, der decideret blev helbredt.

Over for rabies måtte O’Shaugnessy f.eks. sande, at cannabis ikke var en tilstrækkelig kur. Han noterede dog, at det kunne ”strew the path to the tomb with flowers” (O’Shaughnessy 1839:365), altså gøre vejen til døden mere tålelig.

I sin artikels konklusion tilskynder O’Shaugnessy til yderligere forskning i plantens egenskaber, og snart blev hans forsøgsmæssige resultater bakket op fra flere kanter.

Fra slutningen af 1800-tallet blev det stadigt mere udbredt at anvende cannabis i medicinsk sammenhæng til behandling af blandt andet reumatisme, inflammation, astma, gonorré, migræne og mavepine. I begyndelsen af 1900-tallet nåede cannabis sit højdepunkt i popularitet, hvorefter det langsomt gik i glemmebogen.

Tilbagegangen

Grunden, til at medicinsk cannabis mødte tilbagegang, kan tilskrives en række faktorer. En af årsagerne var, at der langsomt blev udviklet andre lægemidler til behandling af de samme sygdomme, som cannabis hidtil var blevet brugt imod. F.eks. skabte man vacciner mod infektionssygdomme såsom stivkrampe, ligesom man udviklede smertestillende midler og opfandt kanylen, der kunne anvendes til at injicere morfin.

En anden årsag var, at læger havde problemer med at ensarte brugen af cannabis. Det blev nemlig observeret, at præparatet kunne variere meget i styrke og effekt, ligesom de individuelle tolerancetærskler for stoffet havde betydelige udsving.

Fra begyndelsen af 1900-tallet begyndte man desuden at betragte cannabis som et farligt narkotisk stof under navnet marihuana. I USA spredtes brugen af marihuana hurtigt, og dette blev modsvaret af en regulær skræmmekampagne, som skildrede de skæbnesvangre følger af marihuanamisbrug. Om folk, der brugte marihuana regelmæssigt, hed det sig blandt andet:

’Personen vil pludselig vende sig mod den, der er nærmest med en morderisk vrede. Han vil gå amok med en kniv, økse, pistol eller hvad som helst, der er ved hånden, og vil dræbe eller lemlæste ham uden grund’ (Lewitus i Jones 2017:16-17).

Som følge af den negative omtale, opstod der et ønske om at gøre marihuana ulovligt. Og selvom der ikke kunne findes noget forskningsmæssigt bevis for de skræmmebilleder, der blev fremsat i medierne, blev marihuana gjort ulovligt i USA med ’The Marihuana Tax Act’ fra 1937. Loven gjorde det ikke blot ulovligt at besidde og anvende cannabis. Handel og dyrkning af cannabis blev ligeledes beskattet så hårdt, at det ikke længere kunne betale sig at forske i det eller anvende det medicinsk.

Blot fire år efter lovens indførsel blev cannabis i 1941 fjernet fra fuldstændig fra amerikanske farmakopéer. Således blev der sat en effektiv stopper for brugen af cannabis i medicinsk sammenhæng.

Medicinsk cannabis i dag

Kampen mod narkotika har truet med fuldstændig at fortrænge den historiske viden om cannabis og dets gavnlige egenskaber, og forbud og beskatninger har skabt et gigantisk hul i forskningen om plantens medicinske potentiale.

Blandt andet som følge af pres fra befolkningen, vinder forskningen i cannabis endelig frem igen. Men der ligger stadig en udfordring i at ændre love og systematisere forskningen, så cannabis igen kan indtage sin plads i den vestlige medicin.

Kilder:
Andrew Hand et. al. (2016): ’History of medical cannabis’, Nova Science Publishers, Inc.
Antonio Waldo Zuardi (2006): ’History of cannabis as a medicine: a review’, Rev Bras Psiquiatr
Sheila Jones (2017): ’Opdagelsen af medicinsk cannabis’, Stofbladet nr. 29
William B. O’Shaughnessy (1843): ’On the preparation of the Indian hemp, or gunjah’, Provincial Medical Journal

Skriv et svar